DFFs netsalg

DFF har udsendt følgende meddelelse.

​DFFs netsalg er nu godt igang. Der ligger i øjeblikket ca. 2000 lots til salg. Det er OK, men der kunne godt være mange flere. Næsten halvdelen af alle lots er postkort. Postkortklubben har taget netsalget til sig – tak for det.
I det nye DFT, som udkommer i disse dage – formentlig allerede i morgen – er der en længere beskrivelse af DFFs hjemmesider, både danfil.dk og netsalget. Det plejer at udløse en stor aktivitet. Mange medlemmer kommer i tanker om hjemmesiden, logger sig på og vil selvfølgelig også lægge vejen forbi DFFs netsalg.
Det er derfor meget belejligt lige nu at lægge flere lots på netsalget, fordi der vil være mange flere besøgende på auktionssiden.
Alle – også folk uden for DFFs rækker – kan købe på netsalget, men man skal være medlem af DFF eller en klub tilknyttet DFF for at kunne fungere som sælger. Alle bliver manuelt godkendt.
Vi har indtil nu opkrævet succesgebyr. Det blev først meldt ud som 1 kr. pr. solgt lot (det fremgår også af DFT), men det kunne programmet ikke honorere, så blev det lavet om til 1% eller mindre af salgssummen. Men egentlig er omkostningerne ved at administrere opkrævning og registrering af så små beløb alt for store, så derfor slår vi nu en streg over salgsgebyret. Det er hermed gratis også at sælge på DFFs netsalg.
Gebyr for at fremhæve lots osv. gælder dog stadig.
Det vi får ud af at stille dette auktionssite til rådighed gratis er dels at tilbyde en aktivitet til glæde og gavn direkte for det enkelte medlem. Men vi får faktisk også nye medlemmer til forbundet. De første 14 dage netsalget var i luften gav så mange nye medlemmer at det kunne betale for 21 måneders basal drift af systemet.< br />En anden ændring er at man nu ikke længere behøver bruge sit medlemsnummer som brugernavn. Mange har ønsket at overføre deres kendte brugernavn f.eks. fra QXL og det er der selvfølgelig ingen grund til at stille sig hindrende i vejen for. Allerede registrerede brugere kan få ændret deres brugernavn ved at skrive en mail til danfil@danfil.dk.

Så nu er det altså gratis for medlemmed af DFF både at købe og sælge på DFFs netsalg.
Som ikke medlem af DFF er det gratis at købe på netsalget, men hvis du ønsker at sælge kræver det et medlemsskab af DFF.
Men det det koster at være medlem af DFF kan hurtig være tjent hjem som sælger.

Netsalg