Djurslands Filatelistiske Højskole

Djurslands Filatelistiske Højskolen (DFH) havde sæsonens sidste mødedag lørdag den 11. april. 2015.

Formiddagen bød på et foredrag med titlen “Med kærlig hilsen” af Søren Chr. Jensen, Kongerslev.
Foredraget var et causeri over Postvæsenets historie i hovedtræk afgrænset til ca. 100 år – 1833-1933.
Det var et meget spændende post historisk foredrag, omhandlende en periode hvor der skete store omvæltninger i postvæsenet.
Med bl.a. oprettelsen af de første dampskibsruter, indførelsen af frimærkerne, enheds portoen og oprettelsen af de første landpostruter og meget mere.
Til at hjælpe med at holde styr på alle data og årstal, fik alle tilhørene udleveret et 12 siders skriftligt materiale.

Om eftermiddagen havde i fornøjelsen af at høre  Jan Kjeld fra Brovst fortælle om “De to-farvede frimærker”.
Meningen med foredraget om “De to-farvede frimærker” var, at give tilhørene en basisviden om disse meget populære frimærker. En basisviden der er en absolut nødvendighed at tilegne sig, inden man begiver sig i kast med dette store samleområde.
Det skal siges, at Jan virkelig formåede kunsten at udbrede denne basisviden, på en for ikke to-farvede samlere fattelig og unørdet måde.

Stort tak til både Søren Chr. og Jan for god afslutning på sæsonen 2014-2015.

Til sidst vil DFH, med håbet om at vi ses igen til den nye sæson 2015-2016, sige alle deltagere tak for endnu en forrygende sæson.

DFH offentliggør det nye program så snart det foreligger.
Arbejdet er allerede gået i gang.
Hvis du har ønsker om emner, som du kunne tænke dig at høre om, så kan du stadig nå det.
Send din “ønskeseddel” til: grenaaposthistorie(@)gmail.com.

 

God sommer og på gensyn.

Med venlig hilsen

Djurslands Filatelistiske Højskole.

32